søndag den 6. januar 2008

Multimedieopgaven

Emne: Digitale kommunikationsmidler i børnehaver

Problemformulering: Hvorledes kan vi som kommende pædagoger være med til at skabe en kommunikation mellem forældre og personale gennem de digitale medier

Målgruppe: Jeg vil gerne beskæftige mig med en forældregruppe i en børnehave.

Beskrivelse af emnet: Forældre får ikke altid læst opslagstavlen i børnehaven – og går derved glip af nogle informationer. På denne her måde har forældre en mulighed for at tjekke hvad der sker i børnehaven i morgen eller hvad der er sket i løbet af dagen. Jeg vil gøre det muligt for børn – forældre og personale at bruge bloggen. Jeg opretter en fiktiv blog til børnehaven.

blog til opgaven http://www.mariehonen.blogspot.com/

fredag den 4. januar 2008

Intern prøve på fredag

Så har jeg været i gang med at lave et oplæg til den interne prøve på fredag. Jeg har været nød til at lave fremlæggelsen som et diasshow i powerpoint, da min computer gik ned før jul, hvilket resulterede i at Mediator programmet forsvandt. Jeg har aldrig (på nær en gang) lavet noget powerpoint. Mærkeligt nok var jeg ikke bekymret for at lave det! Jeg tror det skyldes at jeg har fået lært i gennem multimedie ikke at være så bekymret/"åh klarer jeg det nu", når jeg skal lære noget nyt-teknisk-computer noget. Bare prøv så går/kommer det nok......